|
Post by Zarbo on Mar 7, 2017 13:56:15 GMT
( Piper June Maganiello, Monique C. Evans, Cara Isabella Noir, Sasha "Aaron" Cockburn, Jimmy Hastings, Irina Ivanova, No 7, Cassandra Brooks, Cole Sanchez, Isabella Mayfield (Rauha Sisu), Kimberly Milarnvi Sunshine, Joana Conda, Ceyon Maxwell - Tråden er åben, jeg har inviteret dem jeg nu lige kunne skimte kunne finde sig i sumpen, men alle er meget velkommende! ) Redmond kvarteret i Sumpen havde være et kaos det sidste kvarter. Der havde været larm, flygtende civile og tilkommende skumle bandemedlemmer i små grupper, om politiet var tilkaldt var uvist. Nu var alt stille, med en klar vej af bevidstløse og godt lamslåede bandemedlemmer, der ledte til en nyligt ramponeret bar. Et halveret skilt med titlen på baren “Klinikken” lå over en af de lamslåede fyre. Den ene af de to pastelgrønne svingdøre var slået af hængslerne, og gav fri adgang til baren. Mange af ruderne i fronten var smadrede, så man kunne med lidt anstrengeldese se eftermælet efter et ordentligt slagsmål. Interiøret var godt “rystet” og lå spredt mellem diverse bevidstløse bandemedlemmer. Det var kun en enkelt stående tilbage i baren - CHAMP. Det var sådan han ville have det, masser af fyre der kunne tag nogle slag, uden dumme ideer så man var nød til at blive seriøs. Da sidste slag var slået, havde han sat sit i den nærmeste bløde lædder sofa, som tilfældigvis var ved en af de smadrede vinduer. Nu sad han og drak af hvad der nu lige var i den mørke flaske der havde stået på bordet, mens han nød sejrsrusen.
|
|
|
Post by Isabella Mayfield (Rauha Sisu) on Mar 7, 2017 14:25:14 GMT
Tilbage i Rauhas egen tid, ville en blomstret skjorte og bukser være upassende, maskulin på trods af mønster. Nu blev hun i stedet antaget som feminin, når hun går ned gennem gaden i sådan et sæt, med håret sat op, solbriller i panden og en fin lille taske over skulderen. Det var ikke hendes udseende, der fik kende til at skille sig længere. Nu var det kun hendes handling. Kaos var Rauhas mellemnavn. Hvor larm og vold forståligt skræmte andre folk væk, tiltrak det hende som en magnet. Og der fik ikke lang tid, før hun begyndte at finde bankede bandemedlemmer på stribe. Der kom et imponeret lille fløjt straks efterfulgt af "Damn", som hun kiggede på det handy værk der var blevet lavet. Hun fulgte vejen af bandemedlemmer, som det var det spor af brødkrummer, spændt på hvad hun ville møde i den anden ende. Hvad hun fandt var en bar, hun ikke selv havde haft chancen for at besøge endnu. Stedet så noget smadret ud, og hun skulle strække sig lidt for at ikke at stå i alt for meget glas, imens hun nysgerrigt kiggede ind af et af de smadrede vinduer. Baren så ikke meget bedre ud indvendigt. Stole, borde og bandemedlemmer lå spredt ud over gulvet, nogen mere i stykker end andre. "Hmmm, det var da noget af en fest de har holdt." Fik hun mulet til sig selv under inspektionen. Som blikket gik videre gennem baren, fik hun øje på en mand, der sad i stedet for at ligge på gulvet. Sejreherren? Hvis han kiggede ud, gav hun ham et lille vink og et smil, før hun rettede sig op igen, og begyndte at gå mod den ramponerede dør. I sikkerhed bag det stykke mur, der lå mellem to vinduer, voksende hendes smil sig foruroligende større. Ham her ville være interessant. Så var spørgsmålet bare om de kunne lege pænt eller ej sammen. To skridt videre blev hun synlig på ny i et af de ødelagte vinduer, hvor hende udtryk var mere kontrollet, nysgerrig og interesseret, men ikke længere faretruende. Rauha bevægede sig roligt ind i baren, døren var trods alt åben. Indenfor var det lettere at danne sig et overblik, og hendes blik bevægede sig fra den ene side til den anden, da hun skannede stedet med en lille wolf whistle, for så at kigge over på den unge mand i sofaen. Hun bevægede sig roligt over imod ham og samlede en næsten urørt øl op på vejen der stod på en af de stadig oprejste borde på slagmarken. "Det ser ud til at I har hygget jer." Hilste hun ham med et smørret smil.
|
|
|
Post by Zarbo on Mar 7, 2017 20:38:26 GMT
CHAMP spottede Isabella med nogen overraskelse, men hey, det ville ikke være dårligt med noget publikum til at se ens bedrifter. Han gav et løft med hovedet til hilsen da hun vinkede, med et stor smil på læberne. Da hun forsvandt om bag muren smed han den mørke flaske hen i hjørnet, mennesker havde det med at misforstå at alkohol ikke rørte ham. I farten fik han også lige rettet på sin åbne skjorte og børstet det værste snavs af bukserne. CHAMP fulgte isabella med øjnene og hans store smil blev kun bredere med hendes anerkende fløjten. Et eller andet nagede ham dog, hun slog ham ikke som øltypen, der var ikke engang en nipsting i glasset. Anyways, hun havde tydeligvis god smag i vanirer og mindre i mindre feminin i drikkelse, det skulde man jo ikke tage fra hende. “ Ja, du skulle have have set da vi var i gang” Han smilede smøret tilbage. “Jeg bebrejder dem ikke for at gå kold dog, du er lidt sent til festen dog”
|
|
|
Post by Isabella Mayfield (Rauha Sisu) on Mar 7, 2017 21:55:39 GMT
Rauha havde stoppede ved et bord en halvanden meter fra ham. Det havde lykkes hende ikke at reagere på, at han havde gjort sig lidt fint til at hun kom ind i baren. Hvor sødt. Hun lænede sig tilbage, så røven hvilede mod bordet og benene var afslappet over kors, før hun tog en slurk af sin øl. Hun nikkede anerkendende idet han begyndte at tale. "Er også ked af at jeg gik glip af det. Jeg tænker at det havde været noget af et syn." Rauha så ham an, imens han talte videre. Mest af alt scannede hun ham for våben, men fandt ikke nogen. "Ja, det tør siges." Hun kiggede sig om, som ledte hun efter andre, før hun kiggede tilbage på ham. "Men jeg kan kun se dem der er 'gået kold'. Hvor er dine venner?" Hun tog et drag af øllen igen, imens hun ventede på et svar. Hvad enten du var vanir eller batman, havde hun ikke været langsom til at opdage, at folk sjældent delte det. Ham her virkede ikke som typen, der ville downplayed sine egne evner, hvilket ikke nødvendigvis var skidt, men hun var noget nysgerrig omkring, hvorvidt han ville indrømme det, hvis han selv havde taget hele banden ned.
|
|
|
Post by Zarbo on Mar 8, 2017 8:45:15 GMT
Fin var nok ikke det første man ville beskrive CHAMP som. Hans lange hår var sat op i en simpel hestehale, som lige akkurat hold hans vilde hår tilbage. Han havde blod på knoer og bukser, men det var nok ikke hans eget for han havde ingen synlige skader. “ Det er altid et syn når vi fester, Navnet er CHAMP” Han vendte nonchalant ryggen til og vriggede med skulderen så hans skjorte faldt ned og viste hans store “CHAMP” tatovering på ryggen. “ Mennesker kalder mig en vanir, men jeg foretrækker super, det rammer det lidt bedre” han gav et varmt nærmest triumphant smil tilbage. “Jeg arbejder alene, men du skal være velkommen til at være sidekick” han gav hende et kækt blink med det ene øje. “Du kan holde min skjorte, den bliver så nemt snavset” han tog skjorten af og smed den til hende. Han forventede lidt hun ville være lamslået og tog sig tiden til at strække sig, og lod musklerne spille og drage-tatoveringen danse.
|
|
|
Post by Isabella Mayfield (Rauha Sisu) on Mar 8, 2017 14:04:11 GMT
Det var godt at Rauha var en god skuespiller, for ellers var der nok kommet et lille halvkvalt grin, som han vendte ryggen til hende for at vise tatoveringen. I stedet nikkede hun blot anderkendende til synet. "Hyggeligt at møde dig CHAMP." Men som han fortsatte, lod hun masken fuldstændig krakelerer. Det var næsten som om temperaturen faldt i rummet, da varme og anderkendelse forsvandt fra hende og hun i stedet kiggede neutralt på ham med et lukket kropssprog. Mænd! Hvor var det ubeskriveligt typisk mænd! Selv i denne era troede de, at de kunne trampe hen over hende. At hun ikke havde anden værdi, end hvad de var så gavmilde at give hende. Nå ja, mange var blevet fornuftige med tiden, men så var der små mænd med store egoer, som ham her. Hvis han regnede med at hun bare tog det, kunne han godt tro om igen. Hun tog to skridt tættere på ham, og stoppede med den ene sko fast plantet på hans skjorte. Hendes tone var rolig, men meget bestemt. "Okay, "CHAMP" lad os få en ting helt på det rene. Jeg er ikke nogens sidekick. Jeg er heller ikke en bette ting der skal passes på. Og ikke engang på mit dødsleje vil jeg lade mig reducerer til den, der holder din skjorte." Der var en chance for, at han ikke havde ment det så hårdt som det kom ud. Men Rauha havde for længst lært at pisse sit territorium af fra start af. Dertil kom at han alt for meget mindende hende om alle de mænd der havde tvivlet på hende og hendes egen styrke. Når du levede omkring år 1000, var det nok ikke overraskende de langt fleste. Hun bukkede sig forover med hænderne på benene, så de var i øjenhøjde. Det lignede at hun hvilede på dem, men faktisk lå de der kun løst, så hun hurtigt kunne reagerer skulle det blive nødvendigt. Han havde trods alt også gaver fra guderne. Herfra gav hun ham et sukkersødt smil: "Hvis vi kan blive enige om det er jeg sikker på at vi kom skal blive gode venner."
|
|
|
Post by Zarbo on Mar 10, 2017 21:47:22 GMT
Wow… WTF. CHAMP sukkede lidt og vendte sig roligt om, hans blik faldt på ned på hans skjorte. Den pludselige ændring i atmosfæren gjorde ham opmærksom på, hvor forkert situationen var. Isabellas udseende passede slet ikke til, hvordan hun opførte sig, kun skøre mennesker kunne tale sådan, men på den anden side var hun en "bytype". Tanken om at Rauha skulle være andet end menneske strejfede ikke CHAMPS tanker, som han trak på skuldrene og gav hende et kort, skævt lidt træt smil “Hey, hvis du ikke danser danser du ikke, det er cool med mig bytøs. Bare husk at du ikke er i din lille by længere, det her er Sumpen og den der attitude kan få dig i problemer medmindre du kan bakke den op.” Det her seriøse sludder kedede ham ærlig talt, men hvis det var menneskene ville have for at være glade, kunne han gøre det. Hendes attitude gav ham dog også lyst til at prikke hendes hårde ydre, selvom det sikkert kunne gøre hende mere sur. Det gode ved at være super var at ethvert hvepsebo han havde prikket til ikke havde skabt problemer, han ikke kunne håndtere, på den anden side havde han ikke lært at lade være. “Sorry bytøs, men mennesker bliver ikke lige sådan ven med CHAMP, men du kan følge mig på instagram dog” han gav hende en skævt smil og blink med øjet som han skød finger pistoler mod hende
|
|
|
Post by Isabella Mayfield (Rauha Sisu) on Mar 11, 2017 10:55:35 GMT
Bytøs? Den måde han fremstillede det på virkede så nedladende, men hvad havde han og bedømme det ud fra? Hun kunne ikke andet end små klukke lidt af ham. Om ikke andet var han lidt underholdende nu. "Bedømmer du mig virkelig ud fra mit udseende? CHAMP, du af alle burde vide at man ikke kan dømme en bog på dens omslag." Fjollede lille mand, burde en vanir ikke vide bedre? "Jeg sagde det tidligere, men jeg kan godt gentage. Jeg er i stand til at passe på mig selv, sump-mand." Der var intet nedladende over hendes kaldenavn til ham, blot et ord spil. Det var fristende at understrege hendes pointe med lidt vind, men nu flere esser hun havde oppe i ærmet, hvis de to på et tidspunkt ikke kunne med hinanden, nu bedre. Selv hvis hun bare gik fra ham nu, ville hun ikke kunne undgå at støde på en stor spiller i sumpen senere. Nej, bedre at holde kortene ind til kroppen for nu. Så underholdt som hun var af første udtagelse, så blev det igen skudt til jorden af hans opfølgning. Skulle man dømme ud fra baren, så virkede han til at være lige så delikat med sine ord som med sine hænder. Med et neutralt udtryk rettede hun sig op og gik over til sin stjålne øl. Hun samlede glasset op og kiggede ned i det kort, før hun kiggede over på ham igen. Suk, CHAMP, CHAMP, CHAMP, hvad skulle hun dog stille op med ham? "Jeg håber, du mener, at det er fordi de så kaldte mennesker ikke kan følge med dig? For der er så meget smukt i verden, alt fra musik til et ny bygget hus til at have gennemtævet en hel bande. Men det kræver at man er i stand til at anerkende andre talenter end sit eget for at se det." Opmærksomheden var tilbage på øllen, og hun drak halvdelen i en setting, før hun satte den ned igen. "Så sig mig, sump-mand, er du i stand til at anerkende andre?" Hun gik tilbage til samme stilling som tidligere, med røven mod bordkanten og benene over kors. Der blev kigget nysgerrig på ham. Det her var helt bestemt en test, og hun håbede at han ville bestå.
|
|
|
Post by Zarbo on Mar 15, 2017 15:18:38 GMT
“Hvis du siger det bytøs, men du er lidt bagud med drikkeriet” han nikkede over imod baren, hvor en simpel pyramide var stablet af mere eller mindre hele shotglas. Det havde været en fjollet ide i kampens hede, og selv da gutterne var blevet ved med at vælte ind i den, valgte han stædigt at gøre pyramiden færdig. “Hey, mennesker er okay nok, i er bare ikke supers, i er mere... meneskelige. Og det er der jo ikke noget i vejen med, men Supers gør bare en fucking forskel” Dingserne fra akademiet ville sikkert havde krummet tæerne over udtalelsen, men han havde ikke orket at lytte efter timevis af pladder omkring kommunikation og etik. Han kunne ikke holde ud at skulle fumle med ting, især ikke formuleringer og lange filosofiske overvejelser. “Du ser det måske ikke, men jeres “love”, jeres “samfund” fungere bare ikke, når paphoveder som de her fyre kan have det bedre end manden nede på hjørnet.” Det nagede ham at hun opførte sig så anderledes. De fleste mennesker han mødte på gaden var enten overvældede og glade eller bebrejdende og sure. Fælles for dem var dog at de som regel gjorde snakken kort, og skyndte sig videre inden deres tilværelse blev forstyrret, eller også var det ham der smuttede… det kunne han ikke lige huske. “Jeg anerkender folk for hvad de opnår bytøs, andet ville være fjollet”
|
|
|
Post by Isabella Mayfield (Rauha Sisu) on Mar 15, 2017 16:48:27 GMT
Rauha fulgte hans blik over til baren, nikkede kort af pyramiden, og kiggede så tilbage på ham med et udforende smil. "Det her vil måske komme som en overraskelse, men at kunne forsvare sig selv og det at være fuld går sjældent hånd i hånd." Nu var det hendes tur til at blikke til ham. Imens han fyrede sin smøre af nikke hun tydeligt overrevet anerkende til ham, og samlede øllen op igen. Han havde alligevel ret, hun ville få brug for mere alkohol, i hvert fald hvis han skulle tages seriøst. Igen kunne hun ikke andet end grine lidt af ham. Hun beholdte ølglasset oppe ved munden, holdte fast i det med begge hænder som en kaffekop og kiggede hen over det på ham. Sikke en fjollet, arrogant, lille fyr. "Virkelig? Så sig mig sump-dreng, hvordan kan man anerkende en, man ser ned på? Eller er det fordi det kun er de såkaldte Supers som opnår noget?" Hun tænkte på, om han ville opdage, at hun have ændret i kaldenavnet. Navnet blev stadig brugt neutralt. Hans allerede tilsyneladende irritation underholdte hende i hvert fald, noget hun ikke lade skjul på med sit kropssprog og mimik. Måske bruten ikke var van til at tænke så meget? "Det sat til side. Er det sådan her du har tænkt dig at rede vores verden? Er det sådan her du vil gøre en fucking forskel?" Hun slog ud med armen i en gestus til baren "Er det din plan at skabe retfærdighed ved at gennemtæve folk du ikke bryder dig om? At indføre dine egne regler med vold?" Hun overvejede kort om hun skulle fortsætte, hvor meget mere hun kunne presse citronen, og hvad hun gerne ville have ud af samtalen. Konklusionen blev at der ikke var nogen grund til at blive mere offensiv og bruge hans egne ord imod ham ... endnu.
|
|
|
Post by Zarbo on Mar 18, 2017 22:54:13 GMT
“Hvad skulle du forsvare dig imod? Jeg er her jo” Han smilede kækt tilbage til hende, hun var sku noget anderledes end andre mennesker. Hvis hun ikke havde været så speciel, havde han nok forladt bulen for længst. Han trak på skuldrene, han gad egentlig ikke stå model til hendes spørgsmål, men man måtte jo se, hvor hun ville hen med det. “Jeg vil i hvert fald gerne se nogle mennesker gøre noget godt for sumpen” han lyttede til hendes anklagende ord med et hævet øjenbryn og armene over kors. Da hun var færdig, bøjede han sig ned og samlede sin skjorte op og børstede den af med bagsiden af sin hånd. Spørgsmålene var jo meget gode, men han havde ikke rigtig nogen grund til at svare hende. Hun slog ham som en eller anden oppustet bytøs, som ikke havde bedre at tage sig til end at stille store spørgsmål, uden selv at kunne gøre en forskel. Han sukkede let, der var jo ikke nogen grund til at hidse sig op over det. “Hvor meget ved du egentlig om sumpen?” spørgsmålet kom lidt ud af det blå, men dog med en rolig og afmålt stemme.
|
|
|
Post by Isabella Mayfield (Rauha Sisu) on Mar 19, 2017 10:38:33 GMT
Sådan som han talte var der nok større risiko for at hun havde brug for at beskytte sig fra ham end få beskyttelse af ham. Men det var der bestemt ingen grund til at informere ham om. By-tøs, hvor hårdt det end var ment, var noget bedre end tyv og morder - i hvert fald med ham her. Rauha rystede blot på hovedet af hans snak om mennesker og sumpen. Hun drak det sidste af sin øl og satte glasset fra sig. "Mener du gennemtæve en bande og så sætte på sin trone indtil at det er tid til at gentage ritualet? Eller mener du ved at give mad og husly?" Der var bestemt intet galt med hans hands-on metode. Var de kommet ind på den anderledes ville hun have stået og klappet i sine små hænder, men hans attitude var forfærdelig. Rent ud sagt så slem, at den overskyggede hans arbejde. Det var jo næsten ikke engang hendes egen skyld. Enhver med sådan et ego og respektløshed tigger ligefrem om at blive pillet lidt ned. Så længe han ikke kunne indse, at han også var menneske, og at der var flere kvaliteter i verden end gaver fra guderne, ville det være ligesom at tale med en mur. Hell, hun ville nok komme længere med muren! Det så dog ikke ud til, at hun var den eneste med den holdning. Da han samlede sin skjorte på, regnede hun med, at han ville gå. I stedet overraskede han hende med et spørgsmål. Et stort smil voksede frem på hendes læber. Måske bruten kunne tænke lidt efter alt. Måske han var bare en lille smule mere spændende. Rauha svarede ham kækt: "Hvad mener du? Hvorvidt jeg ved noget om hvor stor arbejdsløsheden er? Hvor ringe skolerne er? De hjemløse? Banderne? Stofferne" Smilet blev bredere "Selvtægtsmændene? Du er nød til at uddybe hvad du gerne vil frem til, sump-dreng."
|
|