An ordinary monday

Lyden af hendes trin for enden af gangen fik ham til at stivne i nogle sekunder hvor han forsøgte at vuderer om hvorvidt hun bare var på vej ud på badeværelset eller om hun rent faktisk havde kurs mod hans værelse. Jo den var god nok. Dette havde cirka samme effekt som når hans mor før i tiden satte foden på nederste trappetrin hjemme i deres hus.
Der gik ikke mere end fem sekunder så var han vendt om på ryggen som han kæmpede med dynen om at få sin fod fri igen. I denne proces ramte han sit natbord så natlampen, briller og feriebilledet der blev taget sidste år væltede ned i hovedet på ham. Endnu et par eder fulgte under dette forløb, men det lykkedes ham at komme på benene så han stod skoleret om man så kunne sige i det sekund Cassandras stemme lød fra den anden side af døren. "Ja ja, jeg er fuldt påklædt," kaldte han tilbage som han hastede hen til klædeskabet og greb det øverste sæt i bunken. Hinkende forsøgte han at få bukserne på, der var ikke tid til et bad til morgen desværre, ikke at der var det nogen morgner, han gik altid i bad om aftenen netop fordi han trods alt havde selverkendelse nok til at vide at dette her ville ske.
"Hvordan står det til med morgenmaden?" Kaldte han som han trak blusen over hovedet og på bare tær nærmest løb hen og åbnede døren med et udtryk der skulle forestille at se så fattet ud som muligt. Idet døren blev åbnet kunne han lugte det brændte brød og han kiggede spørgende hende, "har du brændt morgenmaden på?" Det var det værste der kunne ske for ham, ingen morgenmad det svarede jo til Hermione Granger ikke var i besiddelse af sin tryllestav, fuldkommen uacceptabelt. Han glemte helt at fokuserer på døren som langsomt gled helt op og afslørede det roderi han havde skabt for under 4 minutter siden.

Han blik fulgte hendes ved kommentaren velvidende om at hans forsøg på at skjule morgenpanikken endnu engang var mislykkedes, big time, en eller anden dag kunne det godt være at han ville lære at han aldrig ville være i stand til at skjule noget for den blonde kvinde, hun var som en kvindelig udgave af Xavier..bare med briller..og mere hår.
Med hagen skudt lidt i vejret lod han armene falde over kors, "det var under morgengymnastikken," sagde han med urokkelig sikkerhed i stemmen, "du ved, jeg skulle lave pushups og så ramte jeg bordet." Ikke at han på noget tidspunkt selv troede på at hun ville hoppe på den eftersom han aldrig i sit liv havde trænet om morgenen, eller eftermiddagen eller noget andet tidspunkt af dagen, den vildeste træning han lavede var når han rejste sig fra sofaen for at finde mad ude i køleskabet hvilket hans lidt splejset figur også gav udtryk af.
Hurtigt hentede han sine briller og tog dem på, men frøs i sin handling, "ikke tid til morgenmad?" Tonen var anklagende og armene faldt straks ned langs siden, "hallo, vi kunne vente med at køre til 22 hvis ikke det var fordi du skulle nå at have din morgendosis af Aaron der vader gennem forhallen" Der var en smule bitterhed i stemmen, ja han var godt klar over at de ikke skulle være et par igen, men derfor var det da stadigvæk ikke fedt når ens ekskæreste gik og drømmede sig væk i en fyr der på alle tænkelige måder var perfekt. "Jeg er ret sikker på at han har indgået en pagt med djævlen for at få den der overkrop by the way." Tilføjede han henkastet og passerede hende for at gå ud i det tilrøgede køkken. Han greb en af de forkullede stykker toast og åbnede skabet for at finde hindbærmarmeladen frem. I stedet for at bruge tid på at finde en ske begyndte han på bedst mulige måde at hælde et alt for tykt lag marmelade ovenpå brødet. Han stillede glasset fra sig og tog en bid. Det knasede højlydt og smulerede næsten mellem fingrene på ham.
Med et let skuldertræk tog han endnu en bid, det kunne spises hvis man var sulten nok.
Han fik den sidste bid ned, suttede fingrene rene snuppede koppen ud af hendes hænder og tog en stor tår for at skylle den grimme smag ned. "Skulle vi køre eller hvad? Jeg troede du havde travlt."

Hendes ord omkring hans madvaner blev kvitteret med et forurettet blik selvom han lod hende tørre syltetøjet af sin kind. Den ene hånd søgte over kinden hvor papiret lige havde været om en ubemærket refleks. "Som om du er bedre," dette blev sagt i et meget afdæmpet toneleje eftersom han udmærket godt var klar over at hun altid spiste pænt og det var mere for sin egen tilfredsstilleles skyld at sige det frem for at åbne en debat omkring det - som hun jo alligevel ville ende med at vinde.
Der var nu også noget andet i hendes sætning der fangede ham som han svang det mørk halstørklæde omkring halsen, "hvad mener du egenligt med det ry jeg har i forvejen?" Vidset hun noget som han ikke var klar over for i så fald ville han da gerne vide det! Han havde da en god ide om at folk godt kunne lide ham på arbejdet og at en del af pigerne kiggede efter ham når han gik forbi. Tanken om at det også kunne være en skidt ting kom ikke engang tilnærmelsesvis hans tankegang.
En klagende lyd rullede over hans læber da det gik op for ham at han lige have lukket op for hendes opsession med Aaron. Manden kunne jo være barnemorder og hun ville sadigvæk forgude ham. Jimmy brød sig i hvert fald ikke om ham, han var alt for..for..mystisk desværre var det jo noget tøserne elskede. Desværre var han ikke selv speciel god i den rolle. Alt dette kunne han dog leve med, sådan havde det været så længe tilbage han huskede, men den ene ting der virkelig ramte ham som en våd klud i ansigtet var den kommentar der fulgte. Denne gang så han på hende med et vredt blik eftersom han tydeligt forstod den hentydning. "Jeg er god i sengen! Det er ikke min skyld at du skal bruge en times opvarmning!" Han følte sig kun ramt fordi han godt var klar over at hun havde en pointe, han var nok lidt for hurtig på aftrækkeren, men det gjorde det også så meget mere sårende. "Hvordan kan det egentlig også være at hver eneste gang jeg siger noget dårligt om Aaron skal du absolut responderer med at tale mig ned? Du har simpelthen dit hoved så langt oppe i hans røv at du må få bæsmag i munden." Med en vred mine greb han nøglerne som han nærmere flåede kontra åbnede hoveddøren. "Nej det gør han sikkert ikke, men hvor ville du dog elske det!" Mumlede han bittert.
Med tunge skridt trampede han ned af opgangstrappen for lige at understrege sin utilfredhed. Døren i opgangen blev flået op med samme aggresivitet som hoveddøren og han trampede hen til bilen, låste den op og satte sig ind. I et kort egoistisk sekund overvejede han om hans skulle køre uden hende, men det havde han trods alt hverken hjerte (eller mod) til at gøre. Heldigvis plejede Cassandra at være god til at få ham til at glemme hvorfor han var sur på hende, de havde bare noget sammen der gjorde at de ikke kunne være sure på hinanden for længe af gangen, men det betød ikke at han ikke tillod sig at mokke over hende fra tid til anden, som nu.

Den første sætning faldt tydeligvis i hans smag, han rankede ryggen en smule ubevidst som hun fortalte at han var lækker. Det var ikke så tit at hun gav ham en sådan kompliment - principielt fordi de var blevet enige om mellem linjerne ikke at sige den slags så meget til hinanden efter deres brud for at undgå at tingene skulle blive mærkelige. Det betød ikke at de ikke kunne gøre det fra tid til anden, men de holdt det på et minimum.
Som hun forsatte sætningen blev hans udtryk bare mere og mere uforstående. "Hvorfor? Harry Potter ville jo ikke være særlig interessant uden tryllestavene vel? Desuden bør Star Wars være enhver piges passion, egentlig burde de undervise om den slags i skolerne under religion." Kommenterede han og missede pointen af samtalen som den bevægede sig ind på hans besættelse af de alternative universer. Dette ville nok have understreget Cassandras pointe for ham - hvis altså det stadigvæk havde haft hans interesse.
Ingen kunne formå at gøre Jimmy så sur som Cassandra kunne, men det havde jo nok også primært noget at gøre med at de kendte hinanden så godt og dermed også vidste hvilke knapper de skulle trykke på for at ramme hinanden. Som regel var det blot uskyldige drillerier, men sommetider kunne de godt kravle ind under huden på hinanden og så ramte det også hårdt.
Han skulede til hende som han kastede sig ind i bilen ved siden af hende hvorpå han aggressivt satte nøglerne i tændinden. Bilen startede, han satte den i gear og trillede ud fra parkeringspladsen uden at sige et ord til hende. Hun måtte gerne lige vide at han var fornærmet. Desværre ville de fleste hurtigt erfare at Jimmy var ret glad for at høre lyden af sin egen stemme ergo var han et temmelig stort sludrechatol og at køre hele vejen til arbejdet uden at ytre et ord til sin nuværende sidemand. Han skævede lidt til hende ud af øjenkrogen som de drejede ud på hovedvejen og først der åbende han munden, nu var der også gået 4 minutter, det måtte være stilhed nok.
Han rømmede sig lidt, "jeg har hørt det skulle være det samme," sagde han så lidt ud af det blå, "at være hurtig og være dårlig?" Det var jo en dårlig mandejoke det med at man ikke kunne holde så længe. Han sukkede lidt opgivende og så på hende, "har du overvejet at du stiler for lavt? Han er jo en playboy, du fortjener en der forstår dig og ikke en der bare ser dig som et eller andet trofæ." Sagde han så, ærligheden i hans stemme afspejlede hvor meget han holdt af hende. Hun skulle ikke bare have hr. hvem-som-helst, hun skulle have en god og blid mand. Ikke at Jimmy nogensinde ville synes nogen som helst var gode nok til hende.

Havde Jimmy været klar over at hun sad og tog tid på hvor længe han spillede fornærmet havde han valgt at holde den længere, men hun fratog ham hurtigt muligheden for at gøre mere ud af det, ved at forsætte samtalen.
For denne gang valgte han at lade hende gøre det, udelukkende fordi han allerede kedede sig ved den ellers langvarige tavshed. "Hvor ved du det fra?" Spurgte han med et skeptisk hævet bryn, nu var Cassandra ikke ligefrem en rundetrunte så at hun skulle være i stand til at træffen den beslutning på samtlige kvinder i verdens vegne virkede en anelse utroværdigt, dog var der point for forsøget på at rette sin fejl og få ham til at føle sig lidt bedre tilpas igen hvilket unægteligt virkede.
Som hende opfangede han også at det var en smule mærkeligt at snakke om. Det kunne godt være at de var bedste venner, en de var trods alt også stadigvæk ekskærester. "Lad os skifte emne." Forslog han efterfølgende og flyttede sig lidt komfortabelt i føresædet.
Det var faktisk lettere at snakke om hendes crush på Aaron end om deres forhenværende sexliv, så Jimmy funderede kort over hvad der kunne være årsagen til at så mange tøser lod sig lokke ind af en mand som Aaron. Han brød sig ikke om emnet, men fordi det virkede så urealistisk at hun nogensinde skulle finde sammen med manden gjorde det det lidt bedre. Lidt som havde det været et crush på Justin Timberlake de debatterede. "Det må være den der mystiske, magtfulde stil han har kørende." Undrede han sig højt som han skiftede vognbane og kort derefter kastede et glins af hende. "Men Sally og Jack fik da også hinanden til sidst." Påmindede han hende uden helt selv at kunne bedømme om det var en god eller en skidt ting.