Joana Conda

Joana er en meget pæn dame, der gør meget ud af at klæde sig fint, selv på arbejde. Hun sætter som regel sit hår op i en stram knold. Hendes kendetegn er en slange hun har tatoveret langs hånedet og op af sin underarm på elegant vis. 

Hun spare sjældent på smykker og sminke og skjuler på ingen måder sin kvindelighed. Derfor er hun heller ikke bange for at klæde sig efter sine kvindelige former.

Joana er virkelig noget for sig! Hun er både streng og hensynsløs men på samme tid loyal og egentlig omsorgsfuld. Med henblik på sine relationer, er hun selektiv til gengæld er hun dybt loyal overfor de få hun vælger at lukke ind. Alle andre betyder intet.

Generelt har årene ødelagt enhver form for moralsk sans, og hun har ingen skrupler over at leve på kant med med loven. Som chef for sit undercover firma er hun meget beskyttende overfor sine ansatte, som hun i øvrigt bruger meget energi på at udvælge. Dog sætter hun også forventningerne højt til deres arbejde, det værste hun kunne tænke sig, var at få et dårligt ry i sin karriere. Selvom hun lever et meget beskidt liv, så er hun en nydelig kvinde at se på fordi hendes forfængelighed ofte skinner meget igennem.

De fleste vil mene at hun er totalt uden humor, men i virkeligheden fyrer hun ofte jokes af med sakestiske undertoner, desværre er det ret få ud over hende selv, der forstår at sætte pris på hendes humoristiske sans.

Skal vi virkelig igennem det her igen? Okay. Jeg kommer oprindeligt fra Manhatten. Jeg endte på det her gudsforladte sted takket være min Julian. Han kom herfra, elskede stedet ligeså meget som jeg hadede det. Han mente det ville være et godt sted for vores to børn at vokse op, så vi købte et hus og flyttede ind. Jeg var fra New York uddannet kemiker og havde i mange år arbejdet for et medicinalfirma, men da vi flyttede var jeg nødt til at skifte karriere og jeg begyndte at arbejde for et rengøringsfirma, hvilket var ment til at være midlertidigt.

Historien starter egentlig først da vores hus en nat bryder i brand. Jeg vågner ved at brandalarmen går, men jeg vågner alene. Min mand Julian, havde lidt tidligere på aftenen lagt sig ind til vores datter Sigrid, som nægtede at sove. Selvfølgelig skyndte jeg mig at stå op, men flammerne havde allerede grebet om sig i en sådanne grad at jeg ikke kunne komme til børnenes værelser. Jeg kunne høre dem råbe, og jeg forsøgte forgæves at nå dem. På et eller andet tidspunkt er jeg besvimet, for jeg vågnede først flere timer senere på hospitalet til nyheden om at jeg skulle planlægge min mands og mine børns begravelse.

Ved begravelsen deltog naturligvis min mands chef og gode ven Aaron. På daværende tidspunkt kendte jeg ham kun meget lidt, men det skulle hurtigt vise sig at ændre sig. Et par måneder efter kontaktede han mig med en opgave i forhold til min kemiske uddannelse. Og sådan endte jeg med at blive præsenteret for Horizon Bays hemmeligheder som det viste sig at min mand havde været en overraskende stor del af, og sådan endte jeg med at rengøre mit første gerningssted. Ikke lang tid efter, fik jeg idéen om at skabe et rengøringsfirma der kunne tage sig af at beskytte vanirernes hemmeligheder, og samtidig udforske disse for at finde ud af hvorfor hendes mand og børn skulle lade livet.